Christine fødte på forsædet i en Ford Mustang Mach-E
PRESSEMEDDELELSE - 6 JULI 2022 10:00
Da Christine og Jens Finderup Vigsted fra Ringsted købte deres Mustang Mach-E i efteråret, havde de ikke fantasi til at forestille sig, at deres nye Ford Mustang skulle agere fødestue for deres andet barn blot syv måneder senere. Med galoperende veer på vej mod jordemoderen ville lillebror pludselig ud – og det skulle være nu! Der var der var derfor ikke andet for end køre sædet helt tilbage og føde ham fra passagersædet i bilen.
Lang rækkevidde, gode køreegenskaber og flot design er nogle af de kvaliteter, Fords kunder fremhæver, når valget falder på den 100 % elektriske Ford Mustang Mach-E. At den også fungerer udmærket som fødestue, er heldigvis noget de færreste kunder prøver kræfter med.
- Mustang Mach-E var sjovere at køre i sammenlignet med nogle af de andre elbiler, vi havde prøvekørt, så det var også noget, vi vægtede højt sammen med rækkevidden, prisen og bilens udseende. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vores andet barn skulle komme til verden i bilen, siger Christine Finderup Vigsted.
Det er dermed første gang, at et barn kommer til verden i en 100 % elektrisk Ford.
Og dén nyhed rejste med lynets hast til Fords globale hovedkontor, hvor den vakte opsigt på direktionsgangen.
- Vi går ekstremt langt, når vi tester vores biler, men lad os bare være ærlige. At bringe et barn til verden på passagersædet, er ikke en del af vores almindelige tests! Hos Ford betragter vi vores kunder som familie og det gør sig særlig gældende i det her tilfælde, siger en smilende Jim Farley, President og CEO for Ford Motor Company og ønsker hele familien tillykke.
Ingen grund til panik
Christine og manden Jens tog det helt roligt, da Christine mærkede de første veer en nat i begyndelsen af juni. Ved fødslen af deres første barn, Thomas, havde veerne varet i to dage, og der var derfor ingen grund til panik, så længe veerne ikke gjorde mere ondt.
I løbet af natten og morgenen udviklede veerne sig og tog mere til - og pludselig gik det hurtigt. Med styr på babysitteren til storebror, kørte de af sted mod jordemoderen på den private fødeklinik, hvor de var tilknyttet.- Min mand var klog nok til at sige, at vi skulle tage min Mustang Mach-E, da der var lædersæder i og masser af strøm på batteriet sammenlignet med hans elbil. Det griner vi lidt af her bagefter, siger Christine.
Fødte i rundkørsel
Køreturen tager normalt en halv times tid, men efter et par minutter gik vandet, og det gik det op for parret, at det ville gå hurtigt – og at de ikke kunne nå frem til jordemoderen i tide. Fra passagersædet fik Christine, trods voldsomme presseveer, beordret bilen ind til siden af vejen. Passagersædet blev lagt ned, jordemoderen blev ringet op via Apple CarPlay, mens Jens ringede efter en ambulance og agerede fødselshjælper. Få minutter senere, og inden ambulancen nåede frem, havde Christine født parrets andet barn, David.
- Selve fødslen i bilen gik virkelig godt. Havde det været vores første barn, havde vi nok håndteret det anderledes, men det var en rigtig fin oplevelse, når man tænker på, at det skete så akut og så i min bil, siger Christine, der særlig roser sin mand for at tage det helt cool.
Et evigt minde
Lille David er nu en måned gammel, og historien om fødslen i bilen er efterhånden blevet fortalt til alle venner og bekendte, men den gør lige stort indtryk hver gang. Familien på fire er da også overbeviste om, at den anderledes fødsel ikke går i glemmebogen foreløbig.
- Jeg synes, det er en sjov historie - også for David, der selv kan fortælle den senere i livet. At det så er lidt af en drengerøvsbil, han er født i, er meget sjovt, når nu det skal være, siger Christine afslutningsvist.
Ford ønsker familien et stort tillykke med familieforøgelsen.
Hos Ford er vi meget glade for at høre, at fødslen gik så godt. Fords biler er kendt for at matche mange forskellige behov – og fungerer nu også som akut fødestue, men denne historie hører trods alt til sjældenhederne.
Kilde: MyNewsDesk
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i… -
Ford E-Transit: Skandinaviens første elektriske trossebil på Aarhus Havn
Ford Pros elektriske E-Transit er en fast del af arbejdet på Aarhus Havn, hvor…